“Det var en stor opofrelse for mig at skrive denne bog, da jeg lå i min seng ude af stand til hverken at stå eller sidde oprejst, men eftersom jeg indså det nødvendige i at gøre Menneskeheden opmærksom på den forestående katastrofe, gjorde jeg en kæmpe anstrengelse.”
“Herkolubus eller Rød Planet er fem eller seks gange større end Jupiter. Det er en kæmpe gigant, og der er ikke noget som kan standse eller omdirigere den.”
“Videnskabsmændene og hele verden er slået af panik, selv om ødelæggelsen endnu ikke er begyndt, men der findes ingen gudsfrygt hos nogen af menneskene på jorden. De tror, at de er herskere og herrer over livet, at de er almægtige, men nu vil de komme til at forstå, at der i virkeligheden findes en Guddommelig Retfærdighed, som dømmer os efter vores handlinger.”
“Der findes store, meget dybe revner i havbunden, som allerede er kommet i kontakt med jordklodens ild. Disse revner er det direkte resultat af atomeksperimenter, som udføres af videnskabsmænd og magter, som tror sig almægtige. De har ikke overvejet konsekvenserne af de grusomheder, som de har begået, og som de bliver ved med at begå, både imod planeten og imod Menneskeheden.”
“Jordklodens ild er allerede begyndt at komme i kontakt med vandet, og cykloner er begyndt at vise sig, hvilket de herrer amerikanere kalder for “El Ninio-fænomenet”. Det er ikke “El Ninio”, men jordklodens ild, som er kommet i kontakt med vandet, og som spreder sig videre ud i havet. På grund af disse revner vil jordskælve, både på fastlandet og på havbunden, og andre forfærdelige ting finde sted i vandet og på jorden. Der findes ikke den kystby, som ikke vil blive skyllet bort, hvorpå vor planet vil begynde at synke ned i havet, fordi jordklodens akse allerede er begyndt at forskydes, som et resultat af alle de eksperimenter, som er blevet udført.”
“Jeg har mange gange været i kontakt med rumvæsener. Jeg har rejst bevidst til Venus og Mars ved hjælp af min Astrale Krop, og derfor kan jeg bevidne, hvor vidunderlige deres beboere er. Der findes ikke ord til at beskrive deres visdom, kultur og det guddommelige liv, de lever.”
“Alle interplanetariske rumskibe er solenergidrevne. De er lavet af et materiale, som ikke eksisterer her, og som er resistent mod kugler og alt. De er lavet i ét stykke, uden svejsninger, sammenføjninger eller nitter og bliver manøvreret ved hjælp af knapper.”
“Alle mennesker har en Guddommelig Gnist inde i sig selv, som kaldes for Sjælen, Buddhata eller Det Inderste Væsen. Men, selv om den har forskellige navne, er det i virkeligheden en guddommelig gnist, som driver os afsted, og som giver os styrke til at påtage os en åndelig opgave, ligesom den jeg lærer fra mig. Dette Inderste Væsen eller denne Sjæl er fanget inden i alle vores dårligheder, fejl eller psykologiske jeg, som esoterisk kaldes for “Ego”, og som forhindrer det Inderste Væsens frie udfoldelse, fordi de tager magten over mennesket og styrer det.”
“Ved dette arbejde med at dræbe dit “Ego”, som jeg påviser, vil du opnå Videnskabelig Kyskhed og lære at elske Menneskeheden. Den som ikke arbejder med at opløse sine fejl, vil aldrig opnå Kyskhed og vil aldrig kunne føle kærlighed til andre, fordi han ikke elsker sig selv.”
“Dette er det Astrale Plan eller den “Femte Dimension”, hvor hverken vægt eller afstand eksisterer, og hvor den Astrale Krop hører hjemme; en krop nøjagtig ligesom den fysiske krop, men som er lavet af energi og bevæger sig med voldsom fart, lige så hurtigt som tanken, og som kan udforske, hvad den vil over hele Universet.”
“Et mantra er et magisk ord, som gør det muligt for os at forlade vores fysiske krop for derefter at vende tilbage til den med fuld bevidsthed.”
mantra FA RA ON | mantra LA RA S |
“Kære læser: Jeg taler så klart og tydeligt som muligt, for at du skal forstå nødvendigheden af alvorligt at tage fat på arbejdet, fordi enhver som arbejder vil undgå faren. Det er ikke for at du skal udvikle teorier eller diskutere, men for at du kan opleve den sande lære, som jeg giver dig i denne bog, da der ikke længere er andet vi kan gøre.”